Tilbage til forsiden
Det er for vildt

Print The Benjamin Koppel Jazz Journey

Tiger Music præsenterer ny verdensjazz fra Danmark

Et nyskabende samarbejde mellem Benjamin Koppels uafhængige pladeselskab Cowbell Music og Tiger gør kvalitetsjazz tilgængelig for alle.

Jazz til alle!
Jazzmusikken skal ud til flere. Det er ideen bag musikserien The Benjamin Koppel Jazz Journey på 10 albums, som man kan købe for 30 kroner pr. cd i alle Tigerbutikker i Europa.

Takket være et unikt samarbejde mellem butikskæden Tiger og det uafhængige pladeselskab Cowbell Music er det lykkedes at bringe jazz ud til et større publikum.

”Det er vigtigt, at jazzen bliver tilgængelig for alle, også unge og andre, der ikke i forvejen har et specielt kendskab til genren, ” siger Benjamin Koppel fra Cowbell Music.

”Jazzserien er helt i tråd med Tigers ånd,” siger Tina Schwarz, marketingansvarlig hos Tiger. ”Vi vil gerne overraske vores kunder. Så vi er virkelig stolte over at alle kan gå ind i en Tigerbutik både i Danmark og i udlandet og finde musik, de ikke havde forventet.” 
 
Internationale kunstnere spiller dansk jazz
Musikserien The Benjamin Koppel Jazz Journey præsenterer dansk jazz af høj kvalitet spillet af internationalt anerkendte musikere som Charlie Mariano, Kenny Werner, Bobby Watson, Pierre Boussaguet, Alex Riel, Marilyn Mazur og mange flere. Den første cd i serien, The Eloquence Of…, udkom den 27. maj på Tiger Music og kan købes i alle Tigerbutikker.

Hvis du har spørgsmål om udgivelserne eller musikken: Skriv til os her

Hvad er Tiger Music?
Tiger Music er Tigers eget pladeselskab der udgiver original, dansk musik, der kun kan købes i Tiger. Prisen pr. cd er 30 kroner. Tiger når i 2012 op på 21 egne udgivelser.

Hvad er Cowbell Music?
Cowbell Music er et uafhængigt pladeselskab, der drives af saxofonist og komponist Benjamin Koppel. Cowbell Music har siden 2001 udgivet over 50 album med nogle af verdens bedste jazzmusikere. Flere af Cowbells udgivelser har vundet priser og bliver fremhævet for deres høje kunstneriske standard.

Cowbell Music arbejder inden for en bred musikalsk ramme, der fokuserer på innovative samarbejder og musik i høj kvalitet. Cowbells udgivelser spænder fra jazz til pop, verdensmusik, soul/gospel, klassisk musik - og forskellige cross-over projekter.


picture

Her er et udvalg af serien på ti udgivelser i serien The Benjamin Koppel Jazz Journey. 30 kroner for et album - kun i Tiger.

picture

Marie Carmen Koppel (sang) og Benjamin Koppel (altsax) optrådte ved Tigers koncert i Lille Vega den 25. august 2011.

picture

Benjamin Koppel, saxofonist og komponist